Langsomme forandringer er de hurtigste

Bragt i magasinet Finans, nr. 06/08

Det kan nytte at arbejde målrettet med det psykiske arbejdsmiljø, selv om man ikke skal regne med hurtige resultater. Både Jyske Bank og især Middelfart Sparekasse er modbilleder til de negative tendenser i banksektoren, siger forskere.

Af Birgitte Ramsø Thomsen, freelancejournalist

Røde søjler i en spørgeskemarapport kan godt ændres til et bedre psykisk arbejdsmiljø – og sorte tal på bundlinjen. Men regn med, at det er det lange seje træk og ikke et hurtigt fix. Det konkluderer en af forskerne bag VIPS-projektet (virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø), lektor Helge Hvid fra Roskilde Universitetscenter.

Projektet har gennem tre år fulgt 14 danske virksomheders arbejde med at forbedre deres psykiske arbejdsmiljø heriblandt Jyske Bank og Middelfart Sparekasse. Udgangspunktet var vidt forskelligt, men begge arbejdspladser har nu papir på, at de har et glimrende psykisk arbejdsmiljø.

“Hvis man gør en målrettet indsats omkring psykisk arbejdsmiljø, så kan man opnå gode resultater. Et spørgeskema skaber ikke løsningen, men opmærksomhed – og det var med til at sætte tankerne i gang”, siger Helge Hvid.

Men samtidig skal man være klar over, at man normalt ikke kan forbedre forholdene markant over få år. En af konklusionerne er således, at de langsomme forandringer er de hurtigste.

Jyske Bank gjorde det rigtige, mener Helge Hvid: Prioriterede projektet højt, skrev om det i personalebladet og gjorde det til en vigtig aktivitet. Samtidig var man villig til for eksempel i Horsens-afdelingen at ændre holdninger og procedurer.

Det overordnede råd til andre organisationer, der vil forbedre arbejdsklimaet, er, at arbejdet med psykisk arbejdsmiljø er noget, man skal få relateret til de daglige arbejdsopgaver – med opbakning og støtte oppefra.

“Det er ikke noget, der kan konstrueres og omkonstrueres af en projektgruppe. Man skal få psykisk arbejdsmiljø ud af en boble. Det er en meget central ting, ikke bare for den enkeltes velvære og helbred, men også for virksomhedens fortsatte udvikling. Det hænger sammen med kreativitet, innovation, udvikling, fastholdelse – og nyrekruttering”, pointerer Helge Hvid.

Store krav, lille indflydelse

Hans RUC-kollega, Henrik Lund, som har beskæftiget sig med Middelfart Sparekasse, ser den som et modbillede til de generelle tendenser i bankernes arbejdsmiljø. Her er arbejdsintensiteten generelt øget. Både på grund af en stor mængde opgaver, men også fordi der med nye initiativer, kampagner etcetera er forskellige opgaver, som skal løses på én gang. Samtidig ser forskerne, at medarbejderne har en overraskende lille grad af indflydelse over egne opgaver.

“Det, der går igennem Middelfart Sparekasse som en rød tråd, er, at organisationen er gennemsyret af et positivt menneskesyn. En tro på det gode i mennesket, og at det ligger folk fjernt at snyde eller at dovne den. Man kan ikke bare oversætte det, men andre arbejdspladser kan lære rigtig meget”, siger Henrik Lund.

De to arbejdsmiljøforskere vurderer, at selv om bureaukratiet er løsnet, og der er færre detailstyrende ledere i finanssektoren generelt i dag, er der kommet mere kontrol gennem it-systemer, standarder og procedurer. Der er samtidig også sket en opsplitning af arbejdsfunktionerne. Fra at den enkelte rådgiver yder all-round-service, bliver sagsbehandlingen i stigende grad centraliseret i store call-centre, og disse job har i dag lav status. Rådgiverne er i højere grad blevet til sælgere, ifølge forskerne, og de får mere prestige – men må til gengæld leve med et meget mere belastende arbejdsmiljø.

Det, som dræber arbejdsglæden, ifølge Helge Hvid, er standardiseringen for, hvordan en sag skal behandles. “Det kommer til at stå i modsætning til en faglighed, der driver rigtig mange i sektoren. Hvor man gerne vil bruge sig selv og yde noget, som er til gavn for kunderne”, siger han.

Læs alle artikler i hele temaet i denne pdf – fra s. 38

http://www.finansforbundet.dk/images/finans%200608_web.pdf