Bragt i Socialpædagogen, 21. januar 2011
Mange voksne kvinder med ADHD får aldrig en diagnose – og derfor ikke den rigtige hjælp og støtte. Kvinderne ‘gemmer sig’ under andre psykiske diagnoser, men nu skal et nyt projekt sætte fagfolk som for eksempel socialpædagoger i stand til bedre at opdage piger og kvinder med ADHD.
Af Birgitte Ramsø Thomsen
Når man siger ADHD, tænker de fleste umiddelbart på vilde drenge og unge mænd. Det er især dem, der har fyldt i statistikkerne, i institutionerne og i den almindelige opfattelse af, hvad ADHD er. Men den dårlige nyhed er, at problemet faktisk er endnu større.
Voksne kvinder har nemlig også ADHD – de har haft symptomerne, siden de var børn, og vanskelighederne forbundet med ADHD’en har store, negative konsekvenser for deres livskvalitet. De bliver ofte bare ikke opfanget af den radar, der ellers spotter ADHD i børne- og ungdomsårene.
I løbet af de senere år har der været en voksende erkendelse af, at ADHD ikke går over, når man bliver voksen. Statistikker fortæller, at voksne – inklusive kvinder – med ADHD har meget sværere ved at få en uddannelse og fastholde et arbejde. De udvikler misbrug, sætter sig i gæld og bliver dømt for vold. Ifølge undersøgelser er det kun hver tiende af dem, som fik en diagnose som børn, som kan siges i voksenlivet at være helt fri for symptomer og opnår fuld funktionsevne.
ADHD er således en diagnose, som fylder mere og mere i det danske sociale system. På ti år er antallet af personer, der tager ADHD-medicin, mere end 11-doblet. Ifølge Lægemiddelstyrelsen var knap 25.000 personer i behandling i 2009. Og det øger presset på kommunerne, der med kommunalreformen i 2007 overtog ansvaret for og finansieringen af den samlede indsats på ADHD-området, som omfatter støtte i skoler, i hjemmet, til special-institutioner, støttepersoner og anbringelser.
| Hvad er ADHD?
ADHD er en forkortelse for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder. Det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Tidligere blev ADHD kaldt for DAMP, som er en nordisk betegnelse.Cirka tre procent af den voksne befolkning skønnes at have ADHD (inkl. de uopdagede). Oversat til danske forhold betyder det, at 100.000 voksne har eller burde have diagnosen. Ifølge de engelske Nice-guidelines er kønsforskellen en kvinde til fire mænd.Psykiatere skønner, at stigningen i antallet af diagnoser skyldes, at der er mere viden om ADHD, også i befolkningen generelt. Udviklingen sker også i de andre nordiske lande.Medicin er dokumenteret den bedste behandlingsform og virker symptomdæmpende for 60-70 procent. Den skærper opmærksomhed og dæmper hyperaktivitet og impulsivitet.Den virker ikke i sig selv beroligende, men giver bedre fokus. Men medicin kan ikke stå alene som behandling. Mennesker med ADHD har brug for hjælp til planlægning og struktur, og nogle har brug for at lære sociale færdigheder. |
Opdages ad omveje
Hidtil har den psykiatriske forskning anslået, at ADHD er tre-fire gange hyppigere hos mænd end hos kvinder. Men fra mange sider sættes der efterhånden spørgsmålstegn ved, om der ikke er langt flere voksne kvinder, der har lidelsen, end tallene siger. For kvinder med ADHD præsenterer sig anderledes: De er sjældent særlig udadreagerende, relativt flere har den ‘stille’ type ADHD, som overvejende handler om opmærksomhedsforstyrrelse. De er derfor mindre synlige.
Flemming Tived er overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup:
– Jeg oplever i min virkelighed i ADHD-ambulatoriet for voksne, at der er en nogenlunde ligelig fordeling mellem mænd og kvinder. Det kan selvfølgelig afspejle, at drenge er opdaget langt tidligere, og at kvinder søger hjælp i højere grad end mænd gør.
Men selv med de forbehold er Flemming Tived kritisk over for den bestående statistik og mener, at der går rigtig mange kvinder rundt med en uopdaget ADHD.
De bliver ikke udredt og får derfor ikke den hjælp, hverken medicinsk eller socialt, de har behov for.
I de tilfælde, hvor kvinderne bliver fundet, skyldes det ofte, at kvinderne selv via deres børns ADHD-diagnose kommer på sporet af, at der findes en forklaring på de vanskeligheder, de selv har oplevet hele deres liv. 80 procent af ADHD-tilfældene er genetisk betinget, og derfor oplever psykiatere ganske ofte, at der er ADHD hos for eksempel mor, far eller søskende, når børnene har fået stillet diagnosen.
Kvinderne gemmer sig
At vokse op med opmærksomhedsforstyrrelser betyder mange nederlag, både i skolen og i opvæksten generelt, som efterhånden betyder, at man får negative forventninger til sig selv og sin evne til at klare sig. I nogle tilfælde opdages kvinderne derfor først, fordi de med tiden udvikler andre psykiske lidelser som for eksempel depression, angst, OCD (tvangstanker eller -handlinger) eller personlighedsforstyrrelser.
– Især kvinderne gemmer sig under andre psykiske diagnoser. Når vi ser en kvinde med en depressions- eller angstproblematik, ser vi i nogle tilfælde toppen af isbjerget. Så behandler vi det på plads – og det skal vi også ifølge ADHD-eksperter. Og så ser vi nedenunder overfladen, hvor de 90 procent befinder sig. Ifølge det, jeg har fået klinisk indsigt i, har jeg på fornemmelsen, at ADHD med dens koncentrationsbesvær giver tristhed og nedsat selvværd. Og den skaber angst og depression – ADHD’en fodrer så at sige de lidelser. En god bid af de patienter kan det godt betale sig at kigge på en ekstra gang. Mange af dem har det nemlig ikke specielt godt, selv om de har fået det bedre efter behandlingen for depression og angst, siger Flemming Tived.
Faktisk er det mere reglen end undtagelsen, at voksne har en anden psykiatrisk diagnose (komorbiditet) sammen med ADHD. En typisk kombination er ADHD, personlighedsforstyrrelse og et misbrug.
| Projekt skal samle erfaringer
I 2009 startede et nyt projekt forankret i Servicestyrelsen, der skal samle viden om, hvordan man organiserer indsatsen og bedst kompenserer og støtter målgruppen. Den viden skal både ud til politikere og administratorer samt sagsbehandlere, ledere og medarbejdere inden for det sociale arbejde.Der er afsat 26 millioner kroner til formålet i perioden 2009-2012. Formålet er, at borgere med ADHD får en mere målrettet støtte og kompensation for deres funktionsnedsættelse, så risikoen for andre problemer, som for eksempel misbrug, kriminalitet og andre alvorlige sociale vanskeligheder, reduceres mærkbart.Projektet består af fire indsatsområder:
|
En ond cirkel
Bliver kvinderne ikke opdaget, har det store konsekvenser for deres livskvalitet.
– At have uopdaget ADHD betyder et liv, hvor du er frygtelig stresset over, at du ikke kan klare tingene på et normalt niveau. Kvinderne har en indre anspændthed, som er destruktivt for organismen. De har derfor også mange flere fysiske skavanker, for det bliver en ond cirkel, fortæller Flemming Tived.
Men der er også store samfundsmæssige konsekvenser af at lade denne gruppe passe sig selv.
Mange undersøgelser peger på, at der er en overrepræsentation af ADHD blandt udsatte borgere. En del af de opdagede mennesker med ADHD vælger at selvmedicinere sig, fordi de oplever, at stoffer eller alkohol lindrer symptomerne. Cirka 40 procent har et misbrug generelt.
En ny undersøgelse fra Randers Kommune dokumenterer, at mange af de diagnosticerede, ledige borgere har eller har haft et misbrug af hash (52 procent), amfetamin (36 procent), kokain (21 procent) eller alkohol (6 procent).
Derfor har mange alkoholbehandlingssteder og tilbud til hjemløse også et særligt fokus på, om der er en mulig ADHD-problematik bag misbruget.
Men det er overvejende mænd, som bliver opfanget på denne måde.
Unge mødre i fokus
Direktør for ADHD-foreningen Anne Worning kender ikke til foranstaltninger, hvor man har særligt fokus på voksne kvinder med ADHD, og kalder det et underbelyst område i Danmark. Hun peger på, at de kvinder, som får børn tidligt, bør tiltrække sig særlig opmærksomhed.
– Antagelsen er, at der i gruppen af socialt udsatte enlige – måske unge – mødre vil gemme sig en masse kvinder med uopdaget ADHD, siger hun. Det er kendt fra andre undersøgelser, at kvinder med ADHD i højere grad får børn i en tidlig alder. Måske fordi de er mere impulsstyrede, søger bekræftelse gennem deres køn, tager chancer eller glemmer præventionen.
Derfor er denne faktor med på tjeklisten over indikatorer på risikoadfærd, som et nyt treårigt opsporingsprojekt under Servicestyrelsen benytter (Læs mere om projektet i faktaboksen).
Andre data peger også i den retning: En ny undersøgelse fra Mødrehjælpen viser, at børn over otte år af helt unge og udsatte mødre (16-21 år) i langt højere grad får ADHD-medicin end børn af ældre mødre. I alt 2,5 procent har fået den type medicin, mens det hos børn af ældre mødre kun er mellem 0,7 og 1,5 procent, der har fået medicinen. Mødrene får ikke selv ADHD-medicin, men i højere grad antidepressiv medicin end andre.
På grund af den stærke genetiske faktor er det derfor meget muligt, at de unge mødre som enten har en depression eller et barn med diagnosen selv har uopdaget ADHD.
| Læs mere om ADHD
www.servicestyrelsen.dk/adhd –www.nordicwelfare.org – Læs reportager og se oplæg fra konferencen: ADHD fra en social vinkel. Se under Nyheter fra 13. december 2010. |
Helhedsindsats
I det nye opsporingsprojekt opererer Vejle Kommune netop med en målgruppe, som hedder unge mødre. Der er her et særligt fokus på ADHD hos sundhedsplejersker på at ‘fange’ dem, som ikke er blevet opdaget i skolesystemet (se artiklen s. 11).
I det sociale system ser man især kvinderne i familiesagerne og i jobcenter-/uddannelsesregi, vurderer Lise Bjerre Kyllingsbæk fra Servicestyrelsen, som er ansvarlig for opsporingsprojektet.
– Der kommer flere med ADHD og de fylder relativt meget på arbejdsmarkedsområdet i kommunerne. Det er interessant, hvordan der er et kæmpe overlap på, hvor mange jobcentersager, der også er en familiesag. Det hjælper derfor ikke kun at lave en jobindsats. Det skal koordineres med hele familieindsatsen og tilbud, fordi der ofte ligger en ADHD-problematik, der skal tages hånd om, siger hun.
Læs denne artikel og de andre artikler i temaet i Socialpædagogen.